Sneharen

Snehare
Sneharen er op til 55 cm lang og kan veje op til 4 kg. Den er meget udbredt i Grønland og mangler kun i det sydøstlige Grønland.
På grund af kulden får sneharen kun et kuld unger i det nordlige Grønland.
Sneharen har to forskellige pelstyper. En vinterdragt hvor pelsen er helt hvid, dog er det yderste af ørerne sorte. En sommerpels hvor haren bliver grålig på ryg, hoved og ører.


I juni-juli føder hunnen 5-8 unger som allerede ca. 10 dage gamle må klare sig selv.
Det bløde hareskind blev i gamle dage brugt til babytøj og strømper.

 Unger og mor
Når ungerne er blevet født ligger de i en stor klump,
og hvis de ligger stille er de næsten usynlige.
Næste dag gemmer de sig hver for sig,
og et par gange om dagen kommer moren hjem til dem så de kan få noget mælk.
Når ungerne er tre uger bliver deres pels lysere men den er stadig svær at se i naturen.
Nu kan ungerne spise både græs og blomster, men den får stadig mælk hos sin mor.
Morens pels begynder at fælde hun ser mer og mer mager ud. Ugerne er stadig sunde.
De leger nogle gange sammen 2-3 ad gangen.
Deres fjender:
Ræv, falk, ulv, hermelin, sneugle, måge, kjove og mennesket.
En kjove er en rovfugl.

 

 

FØDE:
Den kan gnave barken af træerne,
og det kan især i de sydlige egne gøre stor skade på de unge træer.
Haren kan skaffe sig føde selv ved et iset snedække, den bruger sine forpoter til at hamre hul på snedækket.
Haren udnytter sin føde optimalt, det sker ved, at den spiser sine egne pøller.
Den lever af græs, forskellige urter, skud, knopper af pil, birk og mosebølle.