Moskusokse

Pelsen er gråsort og brun på ryggen er en lys plet.
Hannen bliver kaldt for en tyr og hunnen bliver kaldt for en ko.
Hannen er støre end hunnen og har derfor også støre horn end hunnen.
Flokkens leder er en stor voksen tyr. De tyre der ikke har nogle køer, går alene omkring.
Om efteråret slås de store tyre om kørene. Koen kan få en kalv hvert andet år, og den bliver født tidligt om foråret og får mælk fra koen det første år.
Den skal selv finde mad når det første år er gået. Moskusokserne lever kun af planter, om vinteren skal den skrabe sig ned til planterne igennem sneen ligesom rensdyret og haren.
Det er normalt ulve der fanger moskusokser men en sulten isbjørn kan sagtens fange en moskusokse. 
 

 

Når moskusokserne bliver angrebet står de tæt sammen med hannen forrest de små kalve gemmer sig mellem kørene.
Man må kun skyde få moskusokser hvert år. Grønlænderne skyder dem for at få det flotte skind og kødet.
Moskusoksen vejer 200-400 kg. Koen er 195-210 cm lang.
Tyren er 200-230 cm lang. Halen er 10-15 cm lang
Moskusoksen lever i flok, og den kan godt opfattes som et langsomt dyr.
Den kan godt bevæge sig hurtigt. Moskusoksen har et rigtig godt syns, høre og lugtesans.
Den voksne tyr kendes fra koen ved at være større og kraftigere bygget.
Moskusokser har en meget tyk og beskyttende pels, særlig i vintermånederne.
Hvis den tvinges i løb (for eksempel hvis det bliver jagtet af mennesker) kan moskusoksen dø af hedeslag.
Hvis du ser en moskusokse skal du ikke løbe skrækslagen omkring når den er 10 meter fra dig skal du træde et skridt til siden så løber den lige forbi dig.