Der var en gang to eskimoer
der var gode venner. Den ene hed Suk den anden hed Qanak.
De havde en tupilak hver. Suks var lavet af en tommeltot
- den havde store øjne og en lille mund med spidse
tænder. Der hang hår ned fra den.
Qanaks var lavet af narhvaltand. Den havde en stor
grinende mund, armene, der var lange og tynde, nåede
helt ned til fødderne. Øjnene var ligeså store som
næsen og panden var fyldt med rynker.
Suk sagde " min tupilak er stærkere ind din"
men det ville Qanak ikke finde sig i, på den måde kom
de op at skændes. Qanak tog sin tupilak for at dræbe
Suk, men Suks tupilak var stærkere end hans så
forbandelsen blev vendt mod ham selv, da Qanak døde blev
der solformørkelse.
Suk
gemte sig bag ved en stor isklump, men det store monster
kunne lugte ham. Så løb han. Til sidst kunne han ikke
mere. Han kastede sig i sneen og med et puf så var den
store kæmpe en ganske normal eskimo som sagde, du har
dræbt min bror og nu dræber jeg dig og så forvandlede
han sig til det store monster igen.
Men Suk var hurtig han sprang op på sin slæde og kørte
ind til byen der følte han sig sikker og drak sig fuld.
Lige siden han gik, har ingen set ham.
|
Da
Suk gik ud for at fiske Mødte han en isbjørn der
pludselig dukkede op, han fik et chok da den slog
voldsomt efter ham, men han dukkede sig hele tiden.
Han tog en sten kastede den op i hovedet af isbjørnen.
Den faldt livløs til jorden. Han kikkede på stenen det
var ikke en sten men en Tupilak, den må være meget
stærkere end min gamle tupilak tænkte han.
Noget kom op af isen. Han gik i chok da et kæmpe monster
kom op af isen.
En uge senere blev hele byen revet i stykker af et kæmpe
dyr, man vidste ikke hvilket dyr der var så stort. Man
fandt aldrig dem der var i byen den dag kun en masse blod
og en forbandelses tupilak itu.
|
