Grønlands hævn

Vindens lukkede ansigt pustede mod mig.
En skikkelse tog mig i amen
og sagde en brummen
jeg løb væk
smagte blod
så mig tilbage
det var blot Jens
jeg gik hen mod hans mørke skikkelse i sneen
han var stor og hans lapper havde spidse kløer
hvad lapper
jeg så op og jeg
klask.