|
|||||
|
Tasiilaq den 7. august 2000 Kære alle Jeg er så den der skal forsøge at underholde jer alle med lidt dagligdagshistorier fra Tasiilaq, Grønland. Jeg hedder Lars jeg er gift med Bettina og har 2 børn, Sarah ( 8 år ) og Mikkel ( 6 år ) samt "Spunken" der ser dagens lys omkring 17 september. Vi har boet i Tasiilaq i tre år. Tasiilaq er en lille by med kun 1.700 mennesker og godt 3.000 slædehunde. Tasiilaq hed i gamle dage Ammassalik, hvilket er det navn der sikkert står i jeres atlas. Tasiilaq ligger isoleret på østkysten af Grønland og lige meget i hvilken retning man rejser er der 650 km til nærmeste by. Skal man rejse til Tasiilaq, skal man flyve hertil. Først til Island med jetfly, så med en lille Fokker 50 propelflyver til Kulusuk og det sidste stykke vej med helikopter. Turen fra København tager godt en dag. Tasiilaq er et af de sidste steder på Grønland hvor de fleste mennesker lever som fangere. Her spiser man masser af fisk, sæler, hvaler fugle og ikke mindst isbjørn. Der bliver hvert år skudt mellem 25 og 35 isbjørne omkring Tasiilaq. Bettina og jeg er lærere på skolen. Sarah skal i 3' klasse og Mikkel har første skoledag på tirsdag om en uge. Vi bor i et to-etagers rækkehus på 100kvm. Vi har 8 slædehunde, to slæder, en kajak og en ganske fed stor motorbåd. Jeg håber at I gider læse "min lille dagbog". Nogle gange skriver jeg nok om ting som I ikke forstår - så må I jo skrive tilbage eller spørge Lotte. Mange hilsner |
|
||||
