Tasiilaq den 17. september 2000

Kære alle

Jeg sejlede i formiddag til Qanertuartivit, en nedlagt bygden 25 km fra byen for at fiske torsk og fjeldørred. Vi har haft høj og flot solskin siden fredag, men det er blevet koldt - omkring frysepunktet. I Qanertuartivit var der nyis på vandet og med solens stråler var det vildt flot. Det er dog ikke særlig rart at sejle igennem nyis. Det lyder som om det skærer sig igennem båden, ret uhyggelig lyd! På vej hjem så jeg hvaler, og et par sæler. Jeg skød på den ene sæl, men ramte ikke denne gang. Det er lidt svært at skyde og ramme fra en båd der vipper temmelig meget i meter høje dønninger. Jeg fandt et stykke drivtømmer som sikkert stammer fra Sibirien i Rusland. Det var ikke ret stort, men meget flot. Det var tydeligt at det havde ligget i isen i mange år, måske rigtig mange år. Det var helt glat slebet og virkede som om det var flækket på langs. De gamle fangere i Ammassalik brugte drivtømmer til at lave tag på deres jordhuler på bopladserne i gamle dage. Og gamle dage er heroppe for kun 25 - 30 år siden. De fortæller at drivtømmeret har deres egen ånd og at man skal behandle drivtømmer med respekt. Noget tømmer der findes her i Ammassalik er over 1000 år gammel og har måske været frosset inde i polarisen siden det blev skyllet ud fra en Sibirisk flod. Svært at forstå ikke.

Jeg har købt noget tand fra en Mammut - i ved de gamle elefanter med kæmpe stødtænder. I Sibirien finder eskimoerne mange skeletter fra mammut og sælger disse til bla. Grønland, hvor de bliver lavet til Tupilakker. Lidt mærkelig at sidde med en tand der er mange tusinde år gammel - og den lugter også gammel...

Hilsen
Lars