Tasiilaq den 12. august 2000

I sidste uge hvor jeg åbnede min mail troede jeg ikke mine egne øjne. Det vrimlede med e-mails. Og tusind tak for alle de mange mails med de mange spørgsmål. Jeg skal forsøge at besvare alle jeres spørgsmål, men jeg håber at I forstår at det kommer til at tage lidt tid.

Jeg tror at det bedste er, hvis jeg besvarer jeres spørgsmål sådan lidt efter lidt i mine mails til jer alle sammen. Men der var dog nogle spørgsmål som jeg simpelthen må besvare her og nu.

Nogle af jer spørger om jeg har skudt isbjørn og hvaler?

Jeg er ked af, hvis jeg skuffer jer. Nej, jeg har ikke skudt hverken isbjørn eller hval. Som dansker på Grønland må jeg ikke skyde disse dyr. Jeg må til gengæld skyde alle de sæler, ræve og fugle som jeg vil. Og jeg må fiske overalt jeg har lyst til. Og det er fint nok for mig. Jeg skal måske fortælle, at jeg må alligevel skyde isbjørn - men kun i selvforsvar. Det betyder at når jeg kører på hundeslæde langt ud i fjeldet så har jeg altid min riffel med. Nogle gange ser jeg isbjørnespor og skulle jeg være så heldig/uheldig at møde en bjørn og den er sulten og går til angreb, ja så må jeg altså skyde den.

Vi spiser ikke så meget sælkød, det smager ikke særlig godt - syntes jeg. Men jeg skyder sæler og bruger kødet til hundemad. Jeg har skudt en klapmyds sæl her i weekenden på 250 kg. Et kæmpe dyr, med dårlig ånde. Da jeg skulle slagte sælen - det hedder at flænse sæl i grønland - arbejdede jeg i 3 timer. Det er anden gang i sommer jeg har været med til at skyde og flænse en sådan kæmpe.

Kærlig hilsen

Lars