Tasiilaq den 28. august 2000

Kære alle

Og det var så den weekend. Sol, sol og atter sol og det selv om vejrudsigten havde lovet storm og regn fra nord. På skolen skulle vi have haft skolernes motionsløb - ligesom i Danmark. Vi holder der i efteråret og ikke som hos jer i foråret. Om foråret heroppe ligger der cirka 4-6 meter sne og så er det lidt svært at løbe i fjeldet. Men vi holder i stedet skidag i foråret. Hele skolen på skibakken og i fjeldet - en ganske sjov dag!

Nå men motionsløbet blev aflyst fredag pga. vejrudsigten. Vi skulle løbe lørdag morgen og da vi vågnede lørdag var der vindstille og solskin. Sarah og mig ville ud at sejle. Mikkel skulle ned at lege med Aqqaluk, en grønlandsk legekammerat. Aqqaluk betyder lillebror på grønlandsk. Mikkel taler som den eneste her i huset flydende grønlandsk - noget som vi andre godt kan være lidt misundelig på.

Vi sejlede til Qanertuartivit en nedlagt bygde 20 km fra Tasiilaq. Her er mange torsk og hellefisk. Vi fangede 27 torsk før vi ikke gad mere. Vi vidste at vi skulle hjem og gøre fiskene rene - noget hverken Sarah eller mig er særlig vilde med. På vej hjem hørte vi over VHF-radioen ( vores skibsradio ) at man havde fundet en jolle uden mand i. Vi skulle lede efter manden på vejen hjem. Helikopteren blev også sendt ud for at lede og vi kunne følge helikopterens søgen en del af vejen hjem. Efter to timer havde de fundet manden. Han var åbenbart faldet over bord og var druknet. Lidt trist, men det sker tit at folk kommer til skade eller drukner heroppe.

Hvis man falder i vandet, kan man kun leve 2-5 minutter inden man får krampe og drukner. Vandet er her om sommeren godt 1,5 grader varmt, eller nærmere koldt. Derfor sejler grønlænderne heller aldrig med redningsvest. Skulle man støde ind i is eller et skær og falde i vandet, så vil de helst dø hurtigst mulig. De ved at falder man først i vandet kommer man ikke op igen - og en redningsvest vil kun trække pinen ud, hvis I forstår.

Jeg skal ligge ungerne i seng. Ha' det godt.

Lars