|
|||
Der var en gang en dreng der hed Oluf og hans tip tip tip tip oldefar. En dag fortalte Olufs tip tip tip tip oldefar om den fede kælling. Jeg tager på jagt lille Oluf og så tog tip tip tip tip oldefar af sted. Dage gik. Oluf blev så interesseret på den kælling at han en dag sagde til sig selv: "Jeg vil der ned" så han hoppede ud i vandet og svømmede ned på bunden. Han svømmede og han svømmede til sidst nåede han bunden. Der stod han helt stille. Han skulle skide han kunne ikke holde sig. Blob og så lå der en flydende lort i vandet. |
|||
|
|||
| Det var dejligt. Med et hørte han en hidsig fed stemme. Hun kom nærmere han var bange det var en kælling. Der stod han. Han spurte hvorfor hun var så hidsig "jeg er ikke hidsig din lille lus fat det din lille mide og hvad er det"? Drengen sagde "det er en flydende lort" I samme sekundet tog kællingen en le frem og huggede Drengens hoved af. Med et kom den gamle tip tip tip tip oldefar og svømmede ned til kællingen med en harpun og skød den fede kælling. Han sagde "det er godt at jeg blev væltet af den store hvalros og sank ned på bunden for du har vist brug for selvskab, din fede mongol kælling". Så døde den fede kælling. Af den boblende tip tip tip tip oldefar. Morale: Man må ikke skide i vandet. |
|||
