Øldrikkermanden

Øldrikkermanden gik trist med en kasse Tuborg bajer, og han var skide fuld. Han gik bare og kastede flasker ud på isen, flaskerne gik i stykker og skårene flød ud i vandet.
Lige på dette tidspunkt kom en sæl forbi, og slugte en af glas skårene den fik det galt i halsen og lidser stille faldt den ned på bunden. Havets moder så det og steg op til overfladen, men da hun kom op fik hun en flaske i hovedet. Hun blev så sur, så hun begyndte at lave en forbandelse som gik ud på at han ville få ulykke fangst de næste 2 år.

Øldrikkermanden tog ud for at fiske, han sad længe og alligevel kom der ingen fisk for havets moder holdt dem væk. Da det blev mørkt tog han hjem men han kunne ikke forstå det.
Sådan gik det ham alle gangene han tog ud at fiske. Han fangede altid kun en fisk pr dag indtil de 2 år var gået.
Øldrikkermanden overlevede fordi han levede af øl og en fisk om dagen.

Moralen: man ikke må forurene vandet.